|
Børn og webcam |
|
Udviklingen går stærkt og som forældre kan det være svært at følge med. Hvorfor skal børn og unge lige pludselig have webcam når de opholder sig på internettet? Er det ikke bare en luksus som de unge vil have for at følge med deres kammerater? Der kan være mange årsager til at anskaffe sig et webcam, men som forældre bør man måske lige tænke sig om en ekstra gang og se de fordele der er med et sådant. Når man chatter og bruger webcam, har man jo netop muligheden for at se hvem der gemmer sig i den anden ende - ikke bare med foto, men mere "rigtigt". De unge har derved en stor fordel og risikerer derved ikke at sidde og chatte med en voksen, der udgiver sig for at være barn og risikoen for det er en pædofil formindskes kraftigt. Ved anskaffelse af webcam, hjælper man rent faktisk den unge med ikke at blive lokket af en pædofil og det kan derved betegnes som en ekstra sikkerhedsforanstaltning fra forældrenes side. Vigtigt er det dog, at de unge og forældre sørger for at lave aftaler om brugen af webcamet, som det jo i øvrigt er en særdeles god idé at gøre i det hele taget mht. de unges færden på internettet. |